Blog

Relationer og tillid er nøglen, når vi som mennesker vil hjælpe hinanden. Gennem det fortrolige rum bliver vi i stand til oprigtigt og ærligt at tale om det, der er på spil. Jeg skriver løbende blogopslag, der både er ment som et kig ind i min verden samt et refleksivt rum.

Jeg bruger skrivningen til at kigge ind- og udad. Måske du kan bruge dem i dine overvejelser, til at spejle eget liv eller det modsatte. Mit ønske er at vise hvem jeg er og dele mit ståsted, mine valg og min rejse.

Anya Borg Anya Borg

Ophav – det vi kommer af, og det vi kan vælge anderledes

Refleksioner over vores ophav kan lære os noget vigtigt om vores nutid. Om hvem vi er. Og om hvorfor vi gør, som vi gør.

Refleksioner over vores ophav kan lære os noget vigtigt om vores nutid. Om hvem vi er. Og om hvorfor vi gør, som vi gør.

For vi behøver ikke at forblive i de samme mønstre, som vores opvækst – eller vores comfortzone – har givet os. Comfortzone tilbyder ofte først og fremmest det velkendte: Vi ved, hvad der venter os. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det, vi har brug for. Eller det, vi ønsker, når vi tager aktivt stilling til vores liv og valg.

Mine forældre var 19 år, da jeg kom til verden. Deres voksenliv var ikke helt faldet på plads, og jeg tilbragte en del af mine første tre leveår hos min mormor. Hun havde stadig sine yngste børn hjemme, og samtidig fik mine forældre bygget et familieliv op. De holdt sammen – stort set uafbrudt – de første ti år af mit liv.

Jeg er vokset op med en oplevelse af frie rammer, meget selvstyre, få regler og endnu færre kontroller. Unge forældre, der uddanner sig, skaber karrierer, etablerer nye familier og udvikler sig som mennesker, har ikke altid tid eller overskud til den støtte og overvågning, vi ofte forventer i dag.

Det betød, at jeg lærte at klare meget selv. Ofte uden overhovedet at overveje at bede om hjælp – heller ikke i situationer, hvor mine forældre med stor sandsynlighed gerne ville have hjulpet, hvis jeg havde spurgt.

Hvad har det givet mig?

Det har blandt andet givet mig:

  • En bevidsthed om, at jeg aktivt må træne det at bede om hjælp, vise sårbarhed og turde føle mig til besvær.

  • En styrke i at vide, at jeg kan klare rigtig meget selv.

  • En oplevelse af at være sent moden og først sent “færdigstøbt” som menneske (hvis vi overhovedet bliver det).

  • En erkendelse af, at jeg fortsat er modellerbar, så længe det ikke strider imod mine menneskelige værdier.

  • En sen, men vigtig indsigt i, hvordan min hjerne fungerer – ikke altid som andres.

  • En stor rummelighed over for forskelligheder, nysgerrighed og evnen til at se flere perspektiver.

Når jeg arbejder med coaching i dag, ser jeg ofte, hvor stor betydning vores ophav kan have – ikke som forklaring eller undskyldning, men som forståelsesramme. Forståelse skaber mulighed. Mulighed for at vælge anderledes, hvis noget ikke længere er hjælpsomt for os.

Og hvad med dig?

Hvilke refleksioner har du om dit ophav – det, du kommer af og med?
Hvilken indflydelse har det på den, du er i dag?
Som leder. Som menneske. Som dig.

Læs mere
Anya Borg Anya Borg

Et liv i balance

Mit fokus er hjælpsomme samtaler, undertitel på min praksis er et liv i balance. Jeg vil gerne afholde samtaler, hvor dem der opsøger mig kan blive afklaret på om de lever det liv, de trives med eller hvad der skal til for det kommer til at ske.

Mit fokus er hjælpsomme samtaler, undertitel på min praksis er et liv i balance. Jeg vil gerne afholde samtaler, hvor dem der opsøger mig kan blive afklaret på om de lever det liv, de trives med eller hvad der skal til for det kommer til at ske.

Men hvorfor er det vigtigt, tænker du måske? Det er det heller ikke hele tiden for alle. MEN når der opstår for store sprækker mellem dine kerneværdier, det der er grundlæggende vigtigt for dig som menneske og det liv du lever, de rammer, krav og relationer du indgår i – siger din fantastisk kloge krop fra. Den hjælper dig, når du ikke selv har føling eller vil lytte. Er du meget tungnem, skruer den op for signalerne, indtil du ikke længere har mulighed for at overhøre den. Der tror jeg, mange af os har været på vej hen. Det er netop de situationer, jeg gerne vil hjælpe dig med at undgå. Vi skal lytte og tage stilling i opløbet. Vi har et liv bevisligt, resten er op til din egen overbevisning. Få det bedste ud af det gennem aktiv stillingtagen til, hvordan det skal formes og leves.

Derfor er undertitlen på min praksis, et liv i balance. Hvilke indre værdier er vigtige for dig og hvorledes skaber du sammenhæng mellem disse og de ydre rammer, du lever i? Hvad motiverer dig til at stå ud af sengen og engagere dig i livet, hver dag?

Husk, du kan tage magten i dit eget liv og bestemme dig for ændringer, et kurs- eller fokusskifte! Hvad skal der til for dig?

Læs mere