Ophav – det vi kommer af, og det vi kan vælge anderledes
Refleksioner over vores ophav kan lære os noget vigtigt om vores nutid. Om hvem vi er. Og om hvorfor vi gør, som vi gør.
For vi behøver ikke at forblive i de samme mønstre, som vores opvækst – eller vores comfortzone – har givet os. Comfortzone tilbyder ofte først og fremmest det velkendte: Vi ved, hvad der venter os. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det, vi har brug for. Eller det, vi ønsker, når vi tager aktivt stilling til vores liv og valg.
Mine forældre var 19 år, da jeg kom til verden. Deres voksenliv var ikke helt faldet på plads, og jeg tilbragte en del af mine første tre leveår hos min mormor. Hun havde stadig sine yngste børn hjemme, og samtidig fik mine forældre bygget et familieliv op. De holdt sammen – stort set uafbrudt – de første ti år af mit liv.
Jeg er vokset op med en oplevelse af frie rammer, meget selvstyre, få regler og endnu færre kontroller. Unge forældre, der uddanner sig, skaber karrierer, etablerer nye familier og udvikler sig som mennesker, har ikke altid tid eller overskud til den støtte og overvågning, vi ofte forventer i dag.
Det betød, at jeg lærte at klare meget selv. Ofte uden overhovedet at overveje at bede om hjælp – heller ikke i situationer, hvor mine forældre med stor sandsynlighed gerne ville have hjulpet, hvis jeg havde spurgt.
Hvad har det givet mig?
Det har blandt andet givet mig:
En bevidsthed om, at jeg aktivt må træne det at bede om hjælp, vise sårbarhed og turde føle mig til besvær.
En styrke i at vide, at jeg kan klare rigtig meget selv.
En oplevelse af at være sent moden og først sent “færdigstøbt” som menneske (hvis vi overhovedet bliver det).
En erkendelse af, at jeg fortsat er modellerbar, så længe det ikke strider imod mine menneskelige værdier.
En sen, men vigtig indsigt i, hvordan min hjerne fungerer – ikke altid som andres.
En stor rummelighed over for forskelligheder, nysgerrighed og evnen til at se flere perspektiver.
Når jeg arbejder med coaching i dag, ser jeg ofte, hvor stor betydning vores ophav kan have – ikke som forklaring eller undskyldning, men som forståelsesramme. Forståelse skaber mulighed. Mulighed for at vælge anderledes, hvis noget ikke længere er hjælpsomt for os.
Og hvad med dig?
Hvilke refleksioner har du om dit ophav – det, du kommer af og med?
Hvilken indflydelse har det på den, du er i dag?
Som leder. Som menneske. Som dig.
