Et liv i balance

Mit fokus er hjælpsomme samtaler, undertitel på min praksis er et liv i balance. Jeg vil gerne afholde samtaler, hvor dem der opsøger mig kan blive afklaret på om de lever det liv, de trives med eller hvad der skal til for det kommer til at ske.

Men hvorfor er det vigtigt, tænker du måske? Det er det heller ikke hele tiden for alle. MEN når der opstår for store sprækker mellem dine kerneværdier, det der er grundlæggende vigtigt for dig som menneske og det liv du lever, de rammer, krav og relationer du indgår i – siger din fantastisk kloge krop fra. Den hjælper dig, når du ikke selv har føling eller vil lytte. Er du meget tungnem, skruer den op for signalerne, indtil du ikke længere har mulighed for at overhøre den. Der tror jeg, mange af os har været på vej hen. Det er netop de situationer, jeg gerne vil hjælpe dig med at undgå. Vi skal lytte og tage stilling i opløbet. Vi har et liv bevisligt, resten er op til din egen overbevisning. Få det bedste ud af det gennem aktiv stillingtagen til, hvordan det skal formes og leves.

Derfor er undertitlen på min praksis, et liv i balance. Hvilke indre værdier er vigtige for dig og hvorledes skaber du sammenhæng mellem disse og de ydre rammer, du lever i? Hvad motiverer dig til at stå ud af sengen og engagere dig i livet, hver dag?

Husk, du kan tage magten i dit eget liv og bestemme dig for ændringer, et kurs- eller fokusskifte! Hvad skal der til for dig?