Hvem er du?

Du kan være på en ambitiøs rejse, du er så klar til næste skridt i din udvikling, men hvilket?

Du overvejer måske at skifte job eller endda karriere, men er usikker på, om det er det rigtige valg.

Du kan føle dig fastlåst i livet med fornemmelsen af, at du ikke lever optimalt, måske sidder noget i klemme indeni, men du er i tvivl om hvad og hvordan du griber det an.

Du er i sorg over at have mistet nærtstående eller gennemgår en skilsmisse og har svært ved at finde mening og fodfæste.

Du går med en masse tanker, der skaber stress og uro, men er fastlåst i gamle mønstre og vaner. Du har ønsket og troen på at det kan være anderledes og er klar til forandring.

Du har vendt dine overvejelser med de nærmeste, dem der kender dig - men mangler at blive udfordret. Vores samtaler kan kaste nyt lys på en situation, skabe indsigter og nye handlemuligheder.

Oplever du at…

  • dit hoved er fyldt med overvejelser, som du ikke rigtigt får talt med nogen om.

  • folk omkring dig ikke lytter til dig – virkeligt lytter for at forstå.

  • andre kommer med gode råd, uden at vide nok om din situation.

  • du mangler et overblik over din situation, dine problemstillinger eller en retning.

Sammen får vi en meningsskabende dialog i et trygt rum, hvor vi frit og åbent kan tale om det, der fylder hos dig.